Referencer

 
 

Selvbetjeningskasser forkorter frokostkøerne på K-campus

 

K-Groups nye hovedkvarter, K-campus, blev færdigbygget i Kalasatama, Helsinki i juni 2019. Bygningen, der har en fremragende beliggenhed ved siden af metrostationen og butikscentret Redi, er en moderne arbejdsplads for over 1.700 K-Group-medlemmer.

Selv store kundestrømme håndteres nemt og effektivt

NoHo Partners Oyj er ansvarlig for driften af K-campus’ personalerestaurant, som valgte Restolutions selvbetjeningskasser i stedet for de traditionelle bemandede kasseapparater. Restauranten har seks selvbetjeningsenheder, hvor alle medarbejdere, der er omfattet af arbejdspladsens måltidsfordele, betaler for deres frokost. Derudover er der et bemandet kasseapparat til besøgende.

“Selvbetjeningskasserne var et oplagt valg for os”, siger restaurantchef Mika Hirvonen. “Vores restaurant har stor kapacitet, og i frokosttiden sælger vi 600-700 måltider i timen. Takket være selvbetjeningskasserne kan selv et stort antal kunder hurtigt betale for deres frokost, og dét uden at nogen køer opstår. Der er også behov for færre medarbejdere.”

 

Fra telefonen direkte til bordet hos Naughty Brgr

 

Naughty Brgr, der blev grundlagt i 2015, serverer store, saftige luksusburgere med særlig lækkert tilbehør. Kæden har i øjeblikket seks restauranter i fem forskellige byer.

En velkommen nyhed for hurtige bestillinger og nem betaling

I maj 2019 introducerede Naughty Brgr en online applikation gennem vores Bestorante e-handelsplatform. Med appen er det muligt for kunderne at bestille og betale for deres måltider direkte fra restaurantbordene. Bestillingerne vises derefter i kassesystemet. Hvis kunder ønsker at tage maden med sig, kan de også afgive bestillingen før de ankommer eller aktivere tilbud eller rabatter, som fungerer både ved bestilling på appen og betaling ved kassen.

“Med en applikation ønskede vi at forbedre kundeoplevelsen og tilbyde en ny platform til bestilling og betaling”, siger driftschef Mikko Toivonen. “Digitale løsninger er fremtiden, og vi vil gerne være med i den udvikling.”

 
 

Infoskærme hjælper kunder med at vurdere ventetiden på Pizza Hut Tripla

 

Pizza Hut Tripla slog dørene op oktober 2019 samtidig med Mall of Tripla. Pizzeriaet ligger i hjertet af den livlige restaurantverden og tiltrækker besøgende med lækre ‘pan pizzaer’, hvidløgsbrød og wings.

“Det er nemt at følge med i ordre-forløbet”

Pizza Hut Tripla bruger en afhentningsskærm som den første restaurant indenfor Pizza Hut-kæden i Finland. I første omgang går kunderne hen til kassen for at bestille og betale for deres mad. Derefter kan de gå hen til bordene for at vente og følge deres bestilling på en stor infoskærm. De kan se på skærmen, når maden er klar til at blive hentet ved disken. Dette er især praktisk for et travlt sted som Pizza Hut Tripla, der har med store grupper af kunder at gøre og derfor er afhængig af et hurtigt og effektivt arbejdstempo.

“Mall of Tripla er meget anderledes end vores andre spisesteder i Finland”, siger Pizza Hut Finland Brand Manager Johan Sirén. “Antallet af mennesker her er enormt: Allerede i den første uge efter åbningen blev Tripla alene besøgt af en million besøgende. Desuden har kunderne mange valgmuligheder, når det gælder restauranter, så det er vigtigt med noget, der skiller os ud fra mængden.”

 

Restolutions HOST-kasseapparat optimerer bestillingsprocessen på The Cock

Restaurant The Cock har bespist gourmet-entusiaster i Kasarmitori i Helsinki siden 2015. Restaurantens kendetegn er kreativ, men uhøjtidelig fine dining med en mærkværdig velkommen og varm atmosfære.

“Bestillinger tages og bliver behandlet øjeblikkeligt”

I begyndelsen af 2020 blev to Restolution HOST-kassesystemer indført på The Cock. HOST-kassesystemet kommer i form af tablet-computere, der gør det muligt for tjeneren at tage imod og afsende ordrer, mens han/hun er ved gæsternes bord. Bestillingsinformationer sendes dermed til køkkenet og baren i realtid uden yderligere indtastninger eller kommunikation. The Cocks restaurantchef Heidi Michailov fortæller, at der er tale om et pilotforsøg, hvor HOST-kassernes funktionalitet blev testet. Ejerne af The Cock planlægger nu at åbne en ny restaurant, hvor HOST-kasserne vil være det primære værktøj til håndtering af ordrer og betalinger.

“The Cock blev valgt til eksperimentet, fordi det er det største og mest travle sted ud af ejerens nuværende restauranter”, siger Michailov. “Vi er startet med et åbent sind; Pen og papir-modellen har været brugt i restauranter så længe, at en ny praksis kræver, at folk ændrer deres måde at tænke på.”